TAFFEL

Bisp Stygge Krumpen plejer at indbyde til Taffel i kælderen under Voergaard Slot. Men ak! I år bliver der ingen taffel. De 2 lørdage hvor godtfolk – og deres koner – mødes til lystigt gilde, ja dem vil bispen tilbringe med Jomfru Elsebeth i baldakinkammeret.

Efter lørdag aften med fest og dans kommer jo søndag. Og det er just der, at bispen skal arbejde!

Bispen har meget arbejde, og en del består jo i at tage rundt til sognene i Nordjylland for at se til at de lokale præster overholder cølibatet – og holder gudstjeneste ud fra den rette lære; nemlig den katolske! Ellers kan det jo ende med at den Lutherske svøbe overtager Danmark helt og aldeles. Det er jo en skrækkelig tanke – så må han hellere undvære Taffel!

Måske til næste år at Bispen er mere sikker på at at de lokale præster passer sit arbejde. Så kan der festes igen.